newton, absolut kraftenhed i det internationale system af enheder (SI-enheder), forkortet N. Det er defineret som den kraft, der er nødvendig for at give en masse på et kilogram med en acceleration på en meter pr. sekund pr. sekund. En newton er lig med en kraft på 100.000 dyn i centimeter-gram-sekund (CGS) systemet, eller en kraft på omkring 0,2248 pund i foot-pund-sekund (engelsk eller sædvanligt) system. Newtonen blev opkaldt efter Sir Isaac Newton, hvis anden bevægelseslov beskriver de ændringer, som en kraft kan frembringe i et legemes bevægelse.
En newton er defineret som 1 kg⋅m/s2 (det er en afledt enhed, som er defineret ud fra SI-basisenhederne).[1] En newton er derfor den kraft, der er nødvendig for at accelerere et kilogram masse med en hastighed på en meter pr. sekund i anden kvadrat i retningen af den påførte kraft.[2] Enhederne “meter pr. sekund i kvadrat” kan forstås som måling af en hastighedsændring i hastighed pr. tidsenhed, dvs. en stigning i hastigheden med 1 meter pr. sekund hvert sekund.
I 1946 afholdt Conférence Générale des Poids et Mesures (CGPM) Resolution 2 standardiserede kraftenheden i MKS-systemet af enheder til at være den nødvendige mængde for at accelerere 1 kilogram masse med en hastighed på 1 meter pr. sekund i anden kvadrat. I 1948 vedtog den 9. CGPM-resolution 7 navnet newton for denne styrke.[3] MKS-systemet blev derefter planen for nutidens SI-enhedssystem. Newtonen blev således standardkraftenheden i Système international d’unités (SI), eller International System of Units.
Newtonen er opkaldt efter Isaac Newton. Som med enhver SI-enhed, der er opkaldt efter en person, starter dens symbol med et stort bogstav (N), men når det er skrevet fuldt ud, følger det reglerne for brug af store bogstaver i et almindeligt substantiv; dvs. “newton” bliver skrevet med stort i begyndelsen af en sætning og i titler, men er ellers med små bogstaver.